Sådan finder du på et godt password, der er svært at gætte, men nemt at huske

0 kommentarer

Del dette!




I den digitale verden vi lever i, er beskyttelse af sit password gået hen og blevet blevet utrolig vigtigt. Sværhedsgraden af et password bliver i højere og højere grad mere komplekst. Vi ved alle at ”password” og ”123456” ikke er stærke passwords (og alligevel er det stadig dem, der burges allermest!). Men passwords som gulthus146 eller Tjekko1987 er da ret sikre og svære at gætte... Ikke?

Svaret er nej.

Hackersoftware er blevet så effektivt at passwords, vi tror, er stærke, faktisk er overraskende nemme at knække. Så hvad skal du gøre (og ikke gøre) for at finde på gode passwords, der er nemme for mennesker (dig) at huske, men som stadig er svære for computere at gætte?


Har du endnu ikke en hjemmeside? Med SimpleSite kan du bygge din egen gratis hjemmeside på bare få minutter. Det er ekstremt nemt og er gratis for altid! Klik her for lave din egen GRATIS hjemmeside med SimpleSite.

Hvis du kan finde det i en ordbog kan det gættes

Lad være med at bruge ord, der findes i ordbogen. Dette betyder et hvilket som helst ord fra ”A38” til ”Ås” - og alt derimellem. Der findes software, der er specialdesignet til at indsætte ord fra ordbogen, og nogen kan endda kombinere flere ord fra ordbogen ved ekstrem høj hastighed. Dette betyder at passwords som ”OrangeAppelsin” og ”SolrigDag” også er nemme at knække.

Jo længere, jo bedre

Vi har alle hørt, at et password bør have mindst otte tegn. Jo flere tegn, jo bedre. Men ved du også hvorfor? Forestil dig, at du har et password på fem bogstaver som f.eks. ”maria”. Passwords på fem bogstaver har 10 milliard mulige kombinationer, og det kan knækkes på fem sekunder. Et pasword på seks bogstaver villle tage 500 sekunder at knække, syv bogstaver 13 timer og otte bogstaver ville tage 57 dage! Som du kan se, er der voldsomt stor forskel på, hvor lang tid det tager at knække et password ved blot at tilføje et ekstra tegn!

Brug ikke det samme password til flere hjemmesider

Mange af os gør det, lad os bare indrømme det. Det er simpelthen bare så nemt. Men at genbruge det samme password på flere hjemmesider kan hurtigt føre til tyveri. Hvis blot én af kontiene bliver hacket kan alle dine konti potentielt set blive hacket. Du ville heller ikke bruge den samme nøgle til din fordør, din bil og døren til din arbejdsplads. Så hvorfor kun bruge én digital nøgle til alle dine online konti? Forsøg at bruge forskellige passwords. I det mindste til dine vigtigste konti, som eksempelvis din bankkonto, din e-mail-adresse, og dine profiler til de sociale medier.

Personlige informationer er ikke så personlige igen

Navn, alder, fødselsdag, navne på forældre, børn eller kæledyr... Alle disse informationer er hverken private eller svære at gætte for computere eller hackere. Mange af disse oplysninger ligger frit ude på internettet, på sociale medier eller andre hjemmesider. Hold dig væk fra ”nemt at huske, men også nemt at gætte”-strategien. Så hvordan finder du på passwords som er svære at knække, men stadig nemme at huske for dig?


Tænk i former, ikke i ord eller bogstaver

Tænk ud af boksen. Lad være med at bruge bogstaverne på dit tastetur til at lave ord. Kig i stedet på tasterne på dit tastetur og find en form. F.eks.:

Prøv at følge tasterne, der udgør koden #EDft6 på dit tastetur. Du får en V-form. (Psst... det starter med tasten 3, som bliver til # når du holder ”shift”-tasten nede. Altså den du bruger til at lave blokbogstaver med).



Det samme gælder for kodeordet “WDCft6YHNji) bortset fra, at det har form som et W på tasteturet. De eneste ting, du skal huske på, er, om du har en V- eller W-form (eller noget helt tredje), hvilken tast du starter med og hvornår du bruger blokbogstaver.

Sætninger og forkortelser er bedre end ord

I stedet for at bruge dit kæledyrs navn og din fødselsdagsdato som password, kan du bruge en forkortet sætning. Eksempel: ”Min hund Tjekko blev født den første dag i oktober 2006” bliver til MhTbfdfdio2006. Du skal blot huske det første bogstav for hvert ord i sætningen.

Et andet tip er at tage en sætning som ”jeg elsker burgere”, og for hver konto du har, bruger du et relevant ord fra. F.eks.: JegElskerBankBurgere, JegElskerFacebookBurgere, JegElskerHotmailBurgere osv. Husk at for at gøre passwordet ekstra stærkt, bør du også tilføje tal.

Har du endnu ikke en hjemmeside? Med SimpleSite kan du bygge din egen gratis hjemmeside på bare få minutter. Det er ekstremt nemt og er gratis for altid! Klik her for lave din egen GRATIS hjemmeside med SimpleSite.


SimpleSites tips & tricks til passwords


Har du glemt dit password? Gå til www.simplesite.com og klik på “login” i øverste højre hjørne. Klik på Glemt password og udfyld dit SimpleSite brugernavn. Et nyt kodeord vil nu blive sendt til den e-mailadresse, du har brugt til at lave din SimpleSite-hjemmeside med. Vær opmærksom på, at hvis du allerede er logget ind, vil der stå ”Din sideoversigt” i stedet for ”Login” i øverste højre hjørne.

Husk at kigge i din spam-mappe/uønsket post, når du beder om et nyt password. Det kan nemt ende op der.

Undgå at bede om at nyt password flere gange, før du tjekker din uønskede postmappe. Hvis du beder om et nye password flere gange i træk, vil du få tilsendt flere mails med forskellige passwords og det kan være svært at finde ud af hvilket et, der er det sidst sendte og dermed dit nye gyldige password. Bed derfor kun om et nyt password en gang, og tjek derefter din indboks med tålmodighed.

Hvis du har flere end en hjemmeside hos SimpleSite, så vær opmærksom på at det brugernavn du indtaster faktisk hører til den hjemmeside, du har glemt passwordet til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar