4 grunde til at du bør have din egen hjemmeide

, 0 kommentarer

Del dette!



"Hvorfor skal jeg have min egen hjemmeside? Hvad kan jeg bruge mit eget websted til?"

Uanset om du er selvstændig, nyuddannet eller freelancer, er der mange fordele ved at have egen hjemmeside. Alligevel er mange mennesker helt uvidende om den positive virkning en personlig hjemmeside kan have på den professionelle karriere.

Her er fire vigtige grunde til at du bør gå i gang med din egen personlige hjemmeside.


Opbyg dit ethos

En hjemmeside sender et stærkt professionelt budskab. Den viser, at du interesserer dig for dit erhverv og tager dine personlige interesser seriøst. Vis folk. at du er både oplyst og up-to-date ved at lægge godt og relevant indhold op på din hjemmeside. Det viser også, at du er engageret og sætter en ære i dit arbejde.

BONUS: Hvis du ejer en hjemmeside, kan du kalde dig selv "webmaster"! Det lyder da egentlig meget godt, gør det ikke?

Bliv fundet på nettet

Vi lever i en digital tidsalder og det er uundgåeligt at fremtidige arbejdsgivere og kunder søger efter oplysninger om dig på nettet. De kan hurtigt finde din Facebook eller LinkedIn profil, men hvad siger de egentlig om dig?

Der er grænser for, hvor meget du kan fremme dig selv på de sociale medier. På din egen hjemmeside, er der ingen grænser for, hvordan du kan udtrykke dig og hvad du kan vise frem. Det er dit online visitkort og CV kombineret i ét!

Hjemmesider lavet med SimpleSite er optimeret til søgemaskiner helt fra start. Så er du sikker på at komme frem, når folk søger på dig. Klik her for at lave din egen SimpleSite hjemmeside gratis.

Vis dit arbejde frem

Uanset om du har en kreativ profession som forfatter, fotograf eller brugskunster, eller du arbejder i brancher som finans, fast ejendom eller shipping, giver en personlig hjemmeside dig et unikt sted at vise dit talent og din viden til potentielle arbejdsgivere og klienter.

Ved at inkludere en portefølje eller en blog fuld af velskrevne artikler kan du vise, hvad der gør dig unik.

Netværk

Du får en unik mulighed for at skabe og blive en del af et inspirerende netværk med andre webmastere og dine besøgende. Netværket kan lede til en værdifuld indsigt i dit interessefelt og fører måske endda også til et nyt job!

Hvis du leder efter et billigt sted at starte din første hjemmeside, kan du oprette en GRATIS hjemmeside hos SimpleSite. Du kan vælge mellem tusindvis af skabeloner. Klik her for at komme i gang.

Hvad med dig?

Har du din egen hjemmeside? Og hvad bruger du din hjemmeside til?
Del dine tanker med os og smid et link til din egen SimpleSite hjemmeside i kommentarfeltet nedenfor!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar