Få tips fra de professionelle til din hjemmeside
Del dette!


Vi har bedt vores webdesignere om at give nogle af deres bedste tips til, hvordan du kan lave en hjemmeside, der får besøg og bliver set af andre.

Sørg for at søgemaskinerne kan finde dig

Til at starte med: din SimpleSite er online fra det sekund, du har oprettet den, men den vil ikke være indekseret af søgemaskiner endnu. Dette plejer at tage to til fem uger. Det betyder, at din hjemmeside måske ikke vil dukke op i søgeresultaterne fra for eksempel Google og Bing, hvis du søger efter den.

Du kan speede processen op ved at indsende din webadresse (f.eks. www.brugernavn.simplesite.com) til Google og Bing. Indsender du din webadresse til Bing, bliver den automatisk også indsendt til Yahoo).

Læs mere: Lær hvordan du kan optimere din hjemmeside til søgemaskinerne

Vælg formålet med din hjemmeside

Før du tilføjer indhold eller farvetemaet til din hjemmeside, så spørg dig selv: hvorfor? Hvorfor laver jeg den her hjemmeside, hvad prøver jeg at opnå med den?

Hvis du kan indsnævre det til et primært formål, bliver det meget lettere for dig at opsætte din hjemmeside på en måde, der er logisk for dig, og intuitiv for dine besøgende. Find ud af hvad, du vil have dine besøgende til at gøre på din hjemmeside og tilføj derefter sider og indhold der understøtter præcis dette.

Hold navigationen simpel og logisk

Ligegyldigt hvad formålet bag din hjemmeside er, bør du sikre dig, at den er let at navigere rundt på. Hvis den er forvirrende, eller der er for mange faner i din menu, vil dine besøgende ikke blive længe på din hjemmeside. Du kender sikkert selv følelsen af ikke at kunne finde noget på en hjemmeside hurtigt nok.

Gør det ikke unødvendigt svært for dine besøgende, at finde hvad de søger efter. De kan altid besøge en anden hjemmeside og finde den information de søger. Gå efter overskuelighed og enkelthed i din menu og på din hjemmeside, så vil du helt sikkert se en stigning i besøgende.

Læs mere: 10 hurtige idéer der vil forbedre din hjemmeside

Brand og differentiér dig selv

At brande sig selv er blot det første skridt.

Bestem dig for en online identitet for din hjemmeside - hvilke farver passer dig og formålet med din side? Hvilken type billeder, hvis der skal være nogen? Hvordan er skrivestilen? Er du professionel eller mere personlig orienteret, tiltaler du dine besøgende formelt eller uformelt og så videre.

Men det stopper ikke her. Prøv at finde en hjemmeside der ligner din, og tænk over hvordan du kan skille dig ud fra mængden. Hvorfor skulle folk besøge din hjemmeside frem for alle de mange andre hjemmesider derude? Hvad gør din speciel, hvad har du specifikt, som de andre ikke har? Fejr at du er unik, og vis det på din hjemmeside!

Test din hjemmeside på forskellige enheder

SimpleSite hjemmeside understøtter computere, tablets og smartphones. Det er derfor en god idé, at se hvordan din hjemmeside ser ud på disse enheder. Hvis du er vant til at redigere din hjemmeside på computeren, så tjek også hvordan den ser ud på din smartphone (og tablet, hvis du har en) nu og da.

Din hjemmesides besøgende bruger en alle disse enheder, så det er godt at vide, hvordan de ser din hjemmeside, når de besøger den. Det der giver mening på din computer, giver ikke nødvendigvis mening på mobilen. Du kan bruge denne hjemmeside til at se, hvordan din hjemmeside ser ud på forskellige enheder.

Har du ikke en SimpleSite endnu? Du kan nemt oprette en, og komme online på få minutter!

Start her!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar