Derfor har du brug for en forretningsplan

, 0 kommentarer

Del dette!

Derfor har du brug for en forretningsplan

Tror du kun man har brug for at skrive en forretningsplan, hvis man har en stor virksomhed? Eller det kun er nødvendigt, når man skal til at overbevise investorer om, at investere i din virksomhed?

Selv hvis du har en lille virksomhed og ikke har brug for investorer, kan du få meget gavn af, at lave en forretningsplan. Der er lige så meget variation i forretningsplaner, som der er i virksomheder. Hvis du er ved at starte en stor virksomhed, eller hvis du er ved at foretage større opgraderinger i en mindre virksomhed, eller står over for at påtage dig en stor risiko i virksomheden, har du brug for en meget detaljeret forretningsplan.

Men hvis du har en mindre virksomhed, og du har få eller ingen ansatte, er der mange små detaljer, du ikke har brug for at inkludere. Det er som regel på det tidspunkt, at mange entreprenører tror, at de ikke har brug for nogen form for forretningsplan overhovedet. Læs videre for at finde ud af, hvorfor forretningsplanen stadig er vigtig.

Læs også: Sådan forvandler du din hobby til en lille virksomhed

Har du ikke en hjemmeside endnu? Opret en GRATIS -- bare klik på den grønne knap.

Opret en GRATIS hjemmeside her!

Afklaring

Dine ideer lyder fantastiske, når du diskuterer dem med venner eller familie, men at se dem skrevet ned hjælper med at forstå, hvordan det hele vil hænge sammen. En forretningsplan minder meget om et vejkort. Den giver dig en visuel forståelse. Når du ser din plan sort på hvidt, er det nemmere at afklare hvad du egentlig har brug for, og hvad du skal gøre for at komme videre.

Det er nemmere at undgå at begå store fejl, hvis du har taget dig tid til at skrive det hele ned. Så kan du også give venner eller familie en kopi af planen, og bede om deres feedback.

Forstå dit marked

Entreprenører har ofte en passion for det produkt, de sælger. Den passion er vigtig, men glem ikke at holde fast i virkeligheden. Alle vil ikke elske produktet lige så meget som du gør. Hvis du udelukkende vælger et produkt fordi du elsker det, er det ikke sikkert at du når særlig langt med det.

Du bliver nødt til at være objektiv og lægge følelserne væk for at kunne forstå dit marked. Er der egentlig en stor nok gruppe mennesker, som har lyst til at købe dit produkt? Hvis ikke, er det tid til at finde på noget nyt.

Vær organiseret og tag ansvar

Hvis du har fundet ud af, at produktet vil sælge, skal du i gang med at udvikle en plan. På den måde sørger du for, at du har noget at holde dig til. Skriv de følgende punkter ned, så du kan sikre dig at du handler i overensstemmelse med dine forretningsmål:
  • Prioriteter
  • Realistiske mål
  • Dit produkts pris
  • Hvordan du vil tiltrække kunder
  • Hvordan du vil bedømme din virksomheds præstationer
Der er ikke nogen forretningsplan, der er helt endegyldig. Det kan være, at du beslutter dig for at ændre nogle af dine mål, og det er helt i orden. Revider din plan, og fortsæt med at arbejde mod din langsigtede vision og strategi. Bare sørg for at holde din forretningsplan opdateret.

Læs også: Sådan bliver du indflydelsesrig

Derfor har du brug for en forretningsplan

Overvåg din virksomheds fremskridt

Den plan du har skrevet ned giver dig nogle holdepunkter, som du kan bruge til at tjekke, om din virksomhed bevæger sig i en sund retning og mod de mål, du har sat. Du kan samtidig se hvorfor din virksomhed overgår eller underpræstere i forhold til de opstillede forventninger, og du kan sammenligne hvordan det går i forhold til dine konkurrenter.

Spring ikke forretningsplanen over

Hvis du overvejer at springe forretningsplanen over, bør du tænke over konsekvenserne først. Overvej hvorvidt du vil have en større chance for success, hvis du skriver en forretningsplan. Hvis svaret er ja, så kom i gang med at planlægge.

Er du klar til at oprette en hjemmeside? Kom i gang GRATIS ved at klikke på den grønne knap.

Opret en GRATIS hjemmeside her!


Forfatter: Kate Benzin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar