Det er nemt at researche til dine blogindlæg - Sådan gør du

, 0 kommentarer

Del dette!

Det er nemt at researche til dine blogindlæg - Sådan gør du

Når du blogger skriver du en hel del inden for din niche. Da du begyndte at blogge kunne du slet ikke vente med at dele alt det, du havde lært, så dine indlæg bestod af dine egne tanker og ideer.

På et eller andet tidspunkt får du brugt alle dine ideer. Det kan tage sin tid at finde på nye ideer, og det kan være at de ikke er lige så spændene som de emner, du skrev om til at starte med. Hvis du har svært ved at finde på nye emner at skrive om, og planlægge artikler til det skema du besluttede dig for, efter at have læst Sådan lægger du et skema for din blog, hvad skal du så gøre?

Du skal i gang med at researche. Det er vigtigt at samle oplysninger fra andre hjemmesider for at skrive interessante indlæg. Du kan også bruge fakta, statistikker og eksempler fra eksterne kilder til at overbevise dine læsere om, at dit indhold er relevant.

Vil du gerne i gang med at blogge GRATIS? Klik på den grønne knap.

Opret en GRATIS blog her!

I sidste ende er det at skrive kun en enkelt del af hvert indlæg. Her er nogle tips til at gøre research delen nemmere for dig selv, uden at det føles som en kedelig skoleopgave.

Brug Google Underretninger

Det første, du bør gøre, er at finde ud af hvilke søgeord, der passer til din niche. Ideelt set bør du vælge et eller to søgeord, du fokuserer på i indlægget, og to eller tre andre, som du nævner i brødteksten. Disse søgeord bliver din guide når du researcher. Dit research arbejde handler i bund og grund om at søge efter disse søgeord på forskellige måder.

Det første sted at søge er google.dk/alerts, hvor du kan sætte en alarm for dine søgeord. Vælg om du vil have din alarm leveret med det samme, dagligt eller en gang om ugen. Kig dem igennem når de ankommer, og gem de links, der kan hjælpe dig med at skrive dine indlæg nu eller på et senere tidspunkt.

Saml nyttige oplysninger med flere forskellige alarmer. Skriv relevante data ned, for eksempel alle eller nogle af de følgende:
  • Link til indholdet
  • Titlen på indholdet
  • De søgeord, du har planer om at bruge, og spændene pointer, som du kan uddybe senere
  • Relaterede søgeord
  • Noter om engagement, såsom sociale delinger eller kommentarer
  • Links fra andre sider til indholdet
Gem oplysningerne i en tabel eller på separate sider på din computer, eller på talekort. Brug det system, der fungerer bedst for dig.

Det er nemt at researche til dine blogindlæg - Sådan gør du

Bekræft dine ideer

Det giver mening at sikre sig, at ens indlæg vil have en god chance for at være populære, før man bruger en masse tid på dem.

Hvordan gør man så det? Brug Google eller din foretrukne søgemaskine til at søge efter søgeord, der er relevante for dit emne.
  • Se om dine konkurrenter har udgivet indhold om det samme emne. Hvis du ikke kan finde særlig meget, kan det være at emnet ikke er populært nok. Bliv ikke bekymret for, at emnet allerede er dækket hvis du finder en masse artikler. Nu har du chancen for at skrive bedre indhold om det.
  • Har andre artikler inden for emnet skabt engagement blandt læserne? Hvis de gør, så tag et kig på kommentarerne, og se om du kan svare på de spørgsmål, folk har.

Evaluer din research

Et af de største problemer er, at finde ud af hvilken del af din research, der er af høj kvalitet og er troværdig. Efterhånden som du bliver bedre til at foretage reserch, vil du lære hvordan du hurtigt kan bedømme troværdigheden af det indhold, du finder.

Til at starte med bliver du nødt til at finde den originale kilde for at være sikker på, at de artikler du læser indeholder relevante, præcise oplysninger.

Hvad sker der nu?

Vær ikke bange for at foretag research. Det er helt sikkert mere spændene nu end da du gik i skole, hvor research næsten var et bandeord. Din virksomhed bliver mere succesfuld, og det kan være sjovt at lave research - og du lærer en masse.

Læs "Hurtig og nem research med Evernote" for at få flere tips til din research, og lær at bruge Evernote til at gøre processen nemmere.

Opret din egen blog GRATIS på SimpleSite. Bare klik på den grønne knap.

Opret en GRATIS blog her!


Forfatter: Kate Benzin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar