Øg din produktivitet - 2. trin: Undgå distraktioner

0 kommentarer

Del dette!

Øg din produktivitet - 2. trin: Undgå distraktioner

Har du nogen ide om, hvor mange timer du mister på grund af distraktioner, der frister dig til at vige fra dit arbejde? Telefonopkald, email, samtaler med vennerne, eller den værste af dem alle - Facebook.

En undersøgelse fra 2015 foretaget af den økonomiske forvaltningstjeneste Think Money giver stof til eftertanke:
  • Distraktioner æder 3 timer af arbejdsdagen hos 33 % af ansatte.
  • Det betyder, at distraktioner står for 60 timer hver måned for hver ansat, og 759 timer hvert år. Det er næsten tyve 40-timers arbejdsuger per år.
  • Ansatte svarede anonymt, at de største distraktioner var at tjekke sociale medier, shoppe online og chatte med kollegaer.
Pointen er, at ens tanker nemt vandrer. Det er lige så relevant for bloggere, der arbejder hjemmefra, som det er for ansatte på et kontor. Det kan faktisk være, at der er endnu flere distraktioner for dem, der arbejder hjemmefra - hunde der skal gås tur med, mad der skal laves, leveringer der skal modtages og meget andet.

Glem ikke at læse det første indlæg i vores produktivitetsserie - Øg din produktivitet - 1. trin: Bevar en positiv indstilling.

Har du ikke en blog endnu? Med SimpleSite kan du oprette din egen GRATIS blog på få minutter. Bare klik på den grønne knap for at komme i gang.

Opret en GRATIS blog her!

Er en arbejdsferie svaret?

Nogle mennesker har mulighed for at kunne tage ud til en hytte eller et sommerhus langt væk fra civilisationen for at kunne koncentrere sig på et bestemt projekt. Forfattere er blandt dem, der oftest udnytter sådan en mulighed for at skrive eller færdiggøre deres seneste mesterværk.
  • Mark Twain isolerede sig selv i et skur væk fra det hus, hvor resten af hans familie tilbragte sommeren. Familien blæste i et horn for at fortælle ham, hvornår de skulle spise. Han skrev det meste af The Adventures of Tom Sawyer i skuret.
  • Microsoft's CEO Bill Gates isolerede sig selv to gange om året for at læse og tænke.
  • Forfatteren Neal Stephenson isolerer ofte sig selv. Han siger, at "Hvis jeg organiserer mit liv på en måde, så jeg får masser af lange, uforstyrede bidder af tid, kan jeg skrive mine romaner."
Øg din produktivitet - 2. trin: Undgå distraktioner

Bliv minimalist

For de fleste er det ikke praktisk at tage på arbejdsferie og isolere sig selv. Derfor bliver vi nødt til at gøre os selv ansvarlige for at eliminere distraktioner.
  • Slå unødvendige smartphone-notifikationer fra: email, Facebook, Twitter, spil osv. Tjek i stedet kun apps, når det passer ind i din dag.
  • Læg skema for din email. Eksperter foreslår, at du læser og svarer på emails to gange om dagen - på et tidspunkt, der passer ind i dit skema.
  • Ryd op i dit arbejdsmiljø ved at fjerne unødvendige ting fra skrivebordet, væggene og computeren.
  • Hold fokus med en to-do liste. Tilføj og fjern punkter i løbet af dagen. Det er meget tilfredsstillende at krydse færdiggjorte punkter af listen. Der er mange gratis apps online, du kan bruge. Eller hvis du finder det mere tilfredsstillende, kan du skrive din liste på papir.
  • Find ud af, hvornår du arbejder bedst, og sæt de timer til side. Sørg for at venner og familie ved, hvornår du ikke er tilgængelig udover i nødstilfælde.
  • Glem alt om multi-tasking. Hver gang du ændrer opgave, spilder du tid på at koncentrere dig igen. Fokuser i stedet al din opmærksomhed på én opgave ad gangen. Du vil blive hurtigere færdig og løse opgaven bedre.
  • Læg skema for distraktionerne. Ja, vi har alle sammen brug for en pause en gang i mellem, men de bør være til stede i dit skema, og ikke være pålagt dig.
Det vil helt sikkert hjælpe dig med at være mere produktiv, hvis du undgår distraktioner mens du arbejder. Og tilfredsstillelsen af, at være mere produktiv, er den bedste belønning du kan få.

Er du klar til at starte din egen blog? Med SimpleSite kan du oprette din egen GRATIS blog på få minutter. Bare klik på den grønne knap for at komme i gang.

Opret en GRATIS blog her!


Læs også: Hurtig og nem research med Evernote for tips til, hvordan du kan researche til din blog.

Forfatter: Kate Benzin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar