7 vigtige sider, din hjemmeside skal have

, 0 kommentarer

Del dette!

Tilføj sider til din hjemmeside

Din hjemmeside er det ansigt, du viser verden. Derfor er den dit bedste salgsværktøj. Brug den så godt du kan, og sørg for at hver side betyder noget.

Du kan have et galleri og en blog, men her er de vigtigste sider, du bør have på din hjemmeside.

Hvis du ikke har oprettet din hjemmeside endnu, så klik på den grønne knap for at komme i gang GRATIS.

Opret en GRATIS hjemmeside her!

Forside

Det kan være at forsiden ikke er den første side, potentielle kunder ser. Hvis de har søgt efter dit produkt på nettet, kan det være at de ender på den side, der præsenterer dine produkter. Men læsere vil højst sandsynligt besøge din forside på et eller andet tidspunkt i løbet af deres besøg.
Forsiden skal –
  • give en generel præsentation af dig og dit produkt
  • beskrive fordelene ved din side og dit produkt
  • give læseren lyst til at finde ud af mere

'Om'-siden

Denne side giver dig mulighed for at fortælle lidt om dig selv og din virksomhed. Du kan bruge et eller flere billeder af dig selv, dine ansatte og/eller din arbejdsplads.

Sørg for at være specifik. Brug ikke generelle udtryk som "Vi tilbyder fremragende kundeservice" eller "Vi tror på at du fortjener den højeste kvalitet". De udtryk betyder ikke særlig meget, fordi man kunne bruge dem til en hvilken som helst virksomhed.

Produkter/Services

Det er her, du beskriver dine produkter og/eller services. Hvis du har flere produkter, kan du give hver af dem deres egen side, så du kan svare på alle de spørgsmål, du tror folk har. Hvis du kan svare en potentiel kundes spørgsmål, før de overhovedet når at stille dem, er der større sandsynlighed for, at du får et salg.

FAQs – Ofte Stillede Spørgsmål (Frequently Asked Questions)

Her skriver du de spørgsmål, folk oftest stiller om dit produkt, og svarer på dem. Potentielle kunder vil være glade for at kunne læse svar på spørgsmål, de slet ikke har tænkt på endnu.

En god FAQ vil reducere antallet af kundeserviceproblemer, du skal tage dig af senere.

Din egen hjemmeside

Kontakt

Det kan være at du har din kontaktinformation andre steder på din hjemmeside, men en kontaktside bør have en formular, som besøgende nemt kan udfylde og sende. Når nogen kontakter dig gennem kontaktformularen, har du en stor chance for at forvandle ham til en kunde. Din kontaktformular bør inkludere –
  • din e-mail
  • din lokale adresse og dit telefonnummer, hvis du har en butik
  • et felt til kundens e-mail
  • et felt hvor kunden kan stille et spørgsmål eller beskrive et problem
  • links til din Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn

Privatlivspolitik

Der er ikke særlig stor sandsynlighed for, at dine besøgende faktisk besøger denne side, men du skal have den af lovgivningsmæssige grunde. Du kan finde foreskrevne privatlivspolitikker på nettet, der fortæller hvordan du samler, bruger og behandler kundedata.

Bare søg på nettet efter 'privacy policy generator' eller 'privatlivspolitik skabelon' for at finde en passende tekst. Du kan finde sider, hvor du blot skal besvare nogle spørgsmål, og derefter giver hjemmesiden dig en side, der har din virksomheds navn de rigtige steder.

Vilkår og betingelser

Ligesom privatlivssiden, læser folk som regel ikke dine vilkår og betingelser, men det er en side, din advokat vil anbefale at du har, for at beskytte dig mod at blive sagsøgt.

Du kan igen søge på nettet, og finde en hjemmeside der kan lave en passende side til dig.

Konklusion

Det her er de sider, du bør have fra starten af. Men begræns dig endelig ikke de her syv sider.

En god hjemmeside har sider til en blog, produktanmeldelser og måske endda et billedegalleri.

Det er din hjemmeside. Tilføj lige hvad du har lyst til, når du har de vigtigste sider på plads.

Vent ikke med at oprette din SimpleSite. Klik på den grønne knap for at komme i gang nu.

Opret din fantastiske GRATIS hjemmeside her!

Forfatter: Kate Benzin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar