9 Fejl Du Ikke Må Begå På Din Hjemmeside!

, , 0 kommentarer

Del dette!







At have sin egen hjemmeside er både sjovt og en nem kilde til ekstra indtjening. Du går sikkert allerede med et brændende ønske om at skaffe online besøgende, som dertil bliver hængende og læser om hvad lige netop du kan bidrage med.

Derudover, håber du sikkert også på at bygge gode relationer med disse besøgende, så du kan dele information omkring din hobby, vækste din forretning eller blot have mulighed for at undervise om dit favorit emne. Uanset hvad dine drømme er, kan din hjemmeside være vejen til at opnå det.

Når du første gang laver din egen hjemmeside, vil du formentligt være fristet til at inkludere alle tænkelige design tricks og visuelle effekter, så du derved kan imponerer dine besøgende.

Sandheden er dog, at for mange af disse grafiske effekter vil føre til at læseren forlader hjemmesiden og søger mod mere simple og overskuelige hjemmesider.  

Hos SimpleSite vil vi gerne hjælpe dig med at blive succesfuld, så læs videre for at se hvordan du undgår at lave de mest almindelige fejl:


1. Formålet med din hjemmeside er ikke tydeligt

De online besøgende bliver fortsat sværere og svære at beholde mere end et par sekunder på hjemmesiden. De hopper ofte fra side til side og overvejer blot ganske kort, hvorvidt indholdet er værd at læse i dybden.

En del af de besøgende lander på din startside fordi de har set et link/beskrivelse på de sociale medier eller gennem diverse artikler. Denne slags besøgende, også kendt som organisk trafik, er relativt nemme at tilfredsstille, da de allerede er afklaret med, at du har den information de søger.

many tabs; multitasking, computerDen anden del af de besøgende finder dog primært din hjemmeside via Google søgninger. Denne slags besøgende åbner ofte mange tabs samtidigt, for derefter at beslutte, hvilke af disse der giver dem præcist hvad de søger. Disse besøgende er derfor langt sværere at holde på med deres korte opmærksomhed på hver hjemmeside. Derfor er det vigtigt at du fortæller dem ved første øjekast, hvad netop du tilbyder.

Lad dertil ikke dine besøgende stikke af til eksterne links – og dermed udeblive fra din hjemmeside. Fokusér I stedet på at gøre formålet med din hjemmeside tydeligt indenfor de første par sekunder de besøgende befinder sig på siden. 

2. Din hjemmeside er fyldt med store tekstblokke samt taste- og stavefejl

Online besøgende foretrækker let overskuelige hjemmesider, så de nemt kan finde den information de søger. Du har sikkert en masse på hjertet som du gerne vil dele med dine læsere, men lange tekstblokke kan virke uoverskueligt for de travle besøgende. Derfor kan du med fordel bryde de store tekstblokke ned med relevante:
  •         Billeder
  •         Undertitler
  •         Bullet points
  •         Mindre tekstblokke
  •         Citater
  •         Lister
  •         Infografikker
  •         Gifs
Tekster som er fyldt med stave- og grammatiske fejl, mindsker i høj grad kvaliteten af hjemmesiden. Dertil mindsker fejlfyldte tekster også troværdigheden af den pågældende information. Netop derfor vil besøgende højst sandsynligt ikke bruge den pågældende service/produkt/anbefaling på en sådan hjemmeside, og da slet ikke sprede ordet om den.  

Hvis du selv tænker at det kan være svært med det grammatiske, kan texta overskuelig komma oversigt anbefales. Ellers kan du altid find hjælp til grammatikken hos Retskrivningsordbogen plus

3. Du har benyttet en smuk og unik skrifttype, men den er svær at læse

Skrifttypen kan være prikken over i’et som gør din hjemmeside til et grafisk mesterværk, men skal dine læsere anstrenge sig for at afkode teksten? Eller er den let og lige til at læse? Hvis de besøgende skal bruge energi på at læse din skrifttype, vil de med høj sandsynlighed lede andetsteds.

Vælg en let læselig skrifttype som Georgia, Helvetica eller Calibri, altså er skrifttyper uden ’fødder’ at foretrække. Se evt. denne guide for valg af skrifttyper.

Du kan bruge tre separate skrifttyper for
  •         Overskrifter
  •         Underoverskrifter
  •         Brødtekster
Når du først har besluttet dig for den helt rigtige skrifttype, så vær opmærksom på at vælge en tekst størrelse som ikke tvinger læseren til at bruge zoom funktionen. Husk dertil at tjekke læsbarheden for både computer og mobil.

Brugen af hvid skrift på sort baggrund kan virke frustrerende at læse. Benyt I stedet den klassiske sorte skrift på hvid baggrund, for den bedste læseoplevelse. Dog vil du formentlig også gerne ’spice’ din side lidt op og evt. bruge farver fra dit logo i overskrifter og underoverskrifter. Slå dig endelig løs her, men vær opmærksom på om farven let kan læses.

4. Du tvinger dine besøgende til at give deres e-mail før de kan besøge din hjemmeside

Alle vil gerne opbygge en god relation til deres besøgende lige fra start. Men at tvinge sine besøgende til at udlevere deres mail adresse, før de overhovedet er klar over hvad du tilbyder, forårsager at de ofte søger andetsteds. 

Prøv I stedet at sætte en boks op på din side, hvor besøgende har mulighed for at skrive deres E-mail for mere information. Derved har de mulighed for først at lære din side at kende, for derefter at få mere information hvis de ønsker det. Læs evt. også vores guide til at få besøgende til at abonnere på din hjemmeside

5. Din hjemmeside fremstår for rodet

Du vil garanteret gerne vise dine besøgende alt hvad du har at tilbyde lige fra start, men I forsøget på at vise du kan det hele, er du måske kommet til at tilføje alt for meget indhold.

Du har helt sikkert selv besøgt sådanne fyldte sider, hvor du er blevet overvældet med information, som f.eks. denne. Når der er for meget rod på en side, mister den besøgende sit fokus, og ender ofte på andre mere simple hjemmesider.

En rodet website resulterer dermed ofte i at den besøgende søger mod mere organiserede hjemmesider, hvor informationen er ligetil. Så husk at holde din hjemmeside simpel og let at navigere i, så vil dine besøgende helt klart blive hængende længere.

6. Du bruger alt for mange stærke farver og farvede baggrundsbilleder

For mange farver, og især farver der ikke passer sammen, kan nemt få en ellers fin hjemmeside til at se rodet og uoverskuelig ud. Selv folk som elsker massere af farver foretrækker et enkelt udtryk.

Website design har gennemgået en stor forandring gennem de sidste par år. Moderne hjemmesider har fået et strømlinet og ofte minimalistisk udseende. Farver er typisk inkluderet i disse designs, men på en afbalanceret og behagelig måde. Få gode fif til farvevalg i webdesign her.

7. Du benytter relevante links, men mange af dem virker ikke

Links lever ikke for altid. Undgå at skuffe dine besøgende ved at sende dem til forældet sider. I sidste ende vil de forældede links også ende med at trække din google search rating ned.

Undgå at sende din besøgende på afveje, ved at regelmæssigt tjekke om dine links stadig er velfungerende. Hvis du finder et dødt link, så kig efter alternativer så dine besøgende ikke ender i blindgyder. Ambition giver dig en nem guide til hvordan du hurtigt tjekker din website for forældet links. 

8. Din hjemmeside er ikke tilpasset mobile enheder

At søge og købe online fra mobilen er en trend der kun vokser fra år til år. Det har du sikkert selv oplevet. Ifølge det tyske statistikbureau Statista er andelen af de brugere der tilgår internettet via deres smartphones vokset fra 48% i 2014 til hele 61% i 2018. Det er en stigning på imponerende 10% på blot fire år!

Det er derfor vigtigt at din hjemmeside er tilpasset mobil formatet, så den fremstår attraktiv og funktionel for de mobile brugere. Vær opmærksom på at teste din hjemmeside på flere enheder, så du garanterer at den er lige så nem at bruge på tablets og smartphones, så vel som på computeren.

9. Du bruger for mange billeder

Vidste du at Instagram har flere brugere end Facebook? Hvorfor tror du det er således? Billeder fanger hurtigere vores opmærksomhed end tekst. Så selvfølgelig er billeder også vigtige på hjemmesider, men vær opmærksom på om de giver værdi til den information du tilbyder. Med andre ord, medvirker hvert billede til at forbedre eller tilføje noget til budskabet?

Billeder har den negative bagside, at de kan forsinke hastigheden på en hjemmeside, hvis du ikke har optimeret dem til online brug.

Læs derfor Helpdesken guide til komprimering af billeder eller benyt Website planet lette komprimeringsværktøj, så du nemt kan få billeder der fylder mindre, men med samme høje kvalitet på din hjemmeside.  

Til sidst

Det skal være sjovt både at bygge og vedligeholde sin egen hjemmeside. Ved at undgå de ovenstående fejl er du allerede godt på vej til en succesfuld hjemmeside.

Hvis du ikke allerede har en hjemmeside så prøv SimpleSites gratis hjemmesideværktøj og lav din egen flotte hjemmeside i dag!

Author: Nathalie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar